Østergaard Byg blev grundlagt i 2003 af Jakob Østergaard Hansen, der dengang var 22 år gammel. Med højeste udmærkelse for sin svendeprøve og en mangeårig drøm om at få foden under eget bord, så den unge murer ingen grund til at vente.

Satsningen viste sig at være helt rigtig. I løbet af få år voksede Østergaard Byg fra to til ti ansatte og blev en virksomhed med en solid kundebase og mange faste samarbejdspartnere.

Murermester med mange års erfaring

Hos Østergaard Byg sætter vi en ære i at kombinere vores mangeårige erfaringer med nye og moderne løsninger. For selvom murerfaget er et gammelt håndværk med stolte traditioner, så har vi altid øjnene åbne for nye metoder, materialer og teknikker. På den måde kan vi tilbyde vores kunder de nyeste løsninger og samtidig arbejde mere effektivt.

Det betyder dog ikke, at vi går på kompromis med kvaliteten. På det punkt er vi hos Østergaard Byg ret gammeldags, for vi holder fast i de gamle håndværkerdyder. Derfor er der tre ting, som vi har en urokkelig holdning til:

  • Vi kommer til tiden, og vi overholder vores aftaler
  • Vi leverer altid et ordentligt stykke arbejde. Også i de små detaljer, man ikke ser
  • Vi rydder helt op efter os, når vi er færdige

For os handler det ikke kun om, at vores kunder skal være tilfredse. Det handler også om, at vi selv er stolte over vores resultater og vores indsats – hver dag.