Østergaard Byg ApS - Niels Finsens Vej 1 - 6100 Haderslev
Telefon: 73 52 08 28
info@oestergaard-byg.dk
Byg garantiordning
Østergaard Byg ApS er medlem af BYG
Når du vælger en håndværker, der er medlem af BYG, sikrer du dig som privatforbruger BYG’s 5-årige garantiordning på den håndværksmæssige udførelse af alt arbejde. Uanset om det er nybygnings-, ombygnings-, reparations- eller tilbygningsarbejde.
Ansvaret hos materialernes kvalitet ligger naturligvis hos producenterne, men vi anviser gerne de producenter, der leverer solide produkter. BYG’s garantiordning omfatter cirka 4200 murere, tømrere, snedkere, malere og stenhuggere over hele landet.
Gælder ved alt arbejde
Det er BYG, der står bag BYG GARANTIORDNING. Det betyder, at du får udbedret fejl, der måtte opstå i forbindelse med arbejde udført af et BYG-medlem – også hvis din BYG-håndværker lukker eller sælger sin forretning. Vær på den sikre side og få dit projekt udført professionelt under BYG’s garantiordning.
Dækker udgifter op til 150.000 kr.
Garantiordningen koster ikke ekstra, men giver sikkerhed for udbedring af eventuelle fejl helt op til 150.000 kroner. Hvis du mod forventning skulle få brug for garantiordningen, får du direkte adgang til BYG’s Klage- og Ankenævn. Det betyder hurtig sagsbehandling, fordi du undgår den traditionelle sagsgang gennem retssystemet, som er både tung, langsommelig og dyr. Du skal blot lægge et depositum – penge, du naturligvis får igen, hvis indsigelsen er berettiget.